Ordløs kommunikation – Sansesproget

Sansesproget går igennem kroppen, centralt liggende i hjertet. Sproget er den direkte kontakt til sjælen, det er mavefornemmelsen, intuitionen og klarsynet, der bliver oversat til kommunikation imellem mennesker. Det er ikke et nyt sprog for vi er alle født med det og kender det i vores inderste, vi er blot ikke bevidste om det. Det er det sprog vi alle søger og drømmer om, fordi det er der vi er hele åndelige individer, født ned i en fysisk krop. Kroppen er en del af udviklingen og vores opgave er at finde sjælsbevidstheden igennem kroppen, fører ånden og sjælen ned i kroppen og bruge kroppen til at udleve det højeste og inderste hjerte sprog – kærligheden.

Alle mennesker kan tale sanse sprog og rigtig mange gør det, men ikke ret mange er bevidste om det. Forskellen ligger i bevidstheden, for det er i bevidstheden at vi tager ansvar for det vi er og det vi gør, og meget ofte er det at slippe ansvar der ikke er vores. Vejen ind til sansesproget er at finde sin egen kerne, at mærke hvad der er mit og hvad der er dit. Hvornår er det mit ansvar at handle og hvornår skal jeg være stille og blot være en del af? Hvornår er noget rigtigt- eller forkert? I den almindelige sproglige verbale kommunikation er det vores tanker og ego der sætter den største dagsorden, fundamentet- sociale og kulturelle observationer bliver afgørende på vores reaktioner og følelser bliver dommer over om det er rigtigt eller forkert.

Sanse sproget er ikke dømmende, sansesproget er sandheds observationer og udveksling af informationer i udviklingens tjeneste, der er ikke nogen lineær handling men en cirkulær udvikling. Skridt for skridt frekvens for frekvens løftes bevidstheden op i hjerte sproget- eller set fra det fysiske perspektiv fra hjernen og ned i hjertet.

Ord bliver nemt dømt rigtig eller forkert, sandt eller falsk. Når vi læser en skrevet tekst, er det hjernen, sindet og personens fundamentale perspektiv der afgør den tolkning der kommer ud af det læste. Hvis vi inden vi læser teksten stiller os ind i sansesprogets inderste frekvens, bliver teksten ikke dømt rigtig eller forkert, den bliver accepteret som en sandhed, måske ikke min men en sandhed af alle de uendelige perspektiver der er på den specifikke tekst. Sanse sproget udvikler dybere og bredere, rummeligere sandheder. Sandheden bliver ikke stationær, men en brik af puslespillets hele billede. Sanse sproget bløder op og samtidig sætter det de personlige grænser i et tydeligere lys. Man bliver bedre til at sige ja og nej, stå op for sig selv fordi man ikke kan gå ind i det fælles kommunikerede sanse sprog (OS) før man er helt hjemme i sig selv (MIG) og sin egen sandhed.

Selvom sansesproget er klart, kan det være svært at modtage budskabet, når modtagerkanalen står uden for min frekvens. Det jeg modtog, blev tolket igennem mine følelser, der igen modtog signaler fra gamle sår, der lå i kroppen. Mit ego, som er meget stærkt og tydeligt, sendte gamle overbevisninger, normer og fordømmende moraler ned over mig, så alt blev rodet sammen i mindreværd og angst for at miste – ikke at have nok.

Igennem årene blev jeg bevidst om min evne til at tale sansesprog. Egentlig troede jeg alle mennesker kunne se, høre og fornemme de ting, jeg kunne, men så opdagede jeg, at det ikke var tilfældet. Det betyder, at jeg har brugt rigtig megen energi på at rydde op og at forstå de mønstre og overbevisninger, der lå i min krop. Jeg har også brugt rigtig meget energi på at se og forstå andre mennesker. I mit terapeutiske virke eller i det hele taget samvær med andre har jeg altid haft en veludviklet nysgerrighed, og dertil elsker jeg mennesker – elsker de forskellige udtryk vi har og vi er. Jeg er bedst til den dybe samtale med indhold om mig og dig, og verdens politik har ikke min opmærksomhed.

Jeg eksisterer mest i den energi, der ligger lige bagved det lineære fysiske, men jeg er samtidig meget aktiv i den fysiske verden. Jeg vælger mit fokus fra hjertet, og det ligger hos menneskers MIG; jeg valgte for mange år siden at stå til rådighed for alles højeste bedste – det højeste bedste går igennem kroppen og hvordan jeg har det. Desuden er det vigtigt for mig, at min sjæl skal kunne følge med. Jeg kan ikke holde mit MIG ”hjemme”, når det går for stærkt – der skal være tid til at mærke, om der er harmoni og flow.

Kroppen og sjælen skal synkroniseres, afbalanceres for at arbejde sammen i harmonisk balance.

Min evne til at sanse har altid været stærk, og jeg har haft meget nemt ved at gå op og kontakte den åndelige verden. Faktisk oplever jeg, at jeg det meste af mit liv har brugt det som en flugt – en vej op i dagdrømmen, fordi det, jeg oplevede her i den fysiske verden, var fuldt af smerte, at min sjæl ikke kunne være til stede i det.